FTM DK  
SE 27 85 82 52  
40 54 09 09  
Violvej 36  
 8680 Ry  
Lav dit Stamtræ og din slægtsforskning med Family Tree Maker
Indbinding af en slægtsbog
En enkel og billig måde til at indbinde sin slægtsbog
Skinneindbinding af slægtsbog
Nedenfor er vist et par billeder, hvorledes en slægtsbog kan indbindes i et hårdt, stift omslag, med en metalskinne i ryggen.
Omslagene findes i 4 "tykkelser". AA til 10-40 side A4 80 grams papir, over A, B til C, der kan rumme 126-150 sider. Skrives der ud på for-& bagside, er det jo det dobbelte.
Selve omslagene er relativt billige. fra 20-30 kr. pr. stk. (afhængig af tykkelse og bestilt antal pr. gang), hvorimod den maskine, der skal bruges til at klemme ryggen sammen med koster omkring 1.600,- kr.
Hvis du er medlem af en slægtshistorisk forening, kan du jo anbefale dem at anskaffe maskinen, og så betale f.eks. 10 kr. mere pr. bind til "afdrag" på maskinen.
Det er Esselte, der er agent på produktet. Kig på www.esselte.dk og naviger dig frem til indbinding.
Slægtsbog åben
Her er et eksempel på en slægtsbog, der er indbundet i et skinneindbindingsomslag (pu-ha - langt ord).

Forsiden er (med det grønne træ i baggrunden) er et fortrykt papir fra Decadry, og har nummer DPF 505. Decadry har mange andre motiver, men jeg synes - personligt - at denne egner sig til slægtsbøger.
Indersiden af tomt bind
Her kan du se "indersiden" af bindet, med metalskinnen ned i midten (det blanke i billedet).

Dette bind er C-tykkelse, og det er det sorte, men bindene fås også i andre farver.

Selve bindet er ca. 1,5 mm. tykke, og derfor meget stift. Det ligner ABSOLUT ikke et bind til 20-30 kr :), men en dyr indbinding hos en bogbinder.